KATALOGTEKST

GENBESØG

​

​

Essay om The Studios og Vasemalerierne

 

Af Adrian Cadan

 

​

For den tyske teolog og filosof Franz Rosenzweig er kunsten proto-kosmos sprog og sproget for det usigelige.

 

Ifølge ham spiller kunsten og kunstneren begge en mytologisk rolle som noget/en der spejler naturen i sin formgivning/skabning af ting og objekter. Selv det mest enkle vil i sin afbildning i kunsten være af den største betydning.

​

Den kunst, jeg stræber efter at lave, er en der afvejer få sandkorn på en vægt. Med andre ord en der er fintfølende og interesseret i det minutiøse, i det simple og enkle. Som ”Den hurritiske hymne”, verdens ældste nedskrevne melodi, eller at male noget så enkelt, at det bliver en metafor for det minutiøse. At male en metafor for det minutiøse vil her sige at være interesseret i en stol, i en sweater, og den måde den folder på (det tyske sprog har et ord for den måde, stof ligger i folder, når man henkaster det: Faltenwurf), i en hat og så videre. Jeg er optaget af det nære og det nærmeste, fx materialer og stofligheder og tyk Impasto oliemaling, egg tempera og pigmenters forskellige muligheder og udtryk.

 

Ateliermalerierne (The Studios) er tre gentagelser af et billede af væggen på mit atelier. Det er et genbesøg af mit værk Aftenro (grøn udstråling) fra 2023. Repetition er dels et spejlkabinet, hvor noget bliver uklart, og på den anden side noget der stadfæster en idé, et motiv mm. Jeg er interesseret i atelieret som et mytologisk sted. Et sted hvor den største harmoni skabes ud fra et kaos og tumultariske opbrud. I atelieret er jeg desperat, og jeg føler, at jeg aldrig har malet før, som var jeg en komplet amatør, en dilettant. Man håber på, at der ud af den desperation kan opfindes noget nyt. Man håber på, at et held vil indtræffe, på et guddommeligt forsyn. På den anden side er atelieret også et meget konkret hverdagssted for mig, hvor jeg de sidste fem år har tilbragt en stor del af min tid (jeg har atelier på Kunstakademiet).

 

Vasemalerierne, der som punktummet i en sætning indgår i Ateliermalerierne, er en række gentagelser af motivet “vaser på et bord”. Jeg har arbejdet bevidst med flader og skyggeformationer i skitsearbejdet og med farvede flader i udarbejdelsen af malerierne. Jeg udstiller 11 malerier (de fleste af dem på træplader) og to tegninger af vaser på et bord. Værkerne er genbesøg af tidligere værker: Vessels, og Tre vaser (begge fra 2023). I værket Vessels var jeg blandt andet optaget af den antikke vase som et religiøst/mystisk symbol for beholderen (kroppen) for sjælen. Denne gang er jeg mere optaget af dem som noget konkret, og hjemligt, som en art hverdagspoesi.

 

Vasemotiverne er opstået ved, at jeg har taget forskellige vaser (nogle havde jeg derhjemme, andre har jeg købt i genbrugsbutikker) og opstillet dem på et bord. Derefter har jeg tegnet dette stilleben og malet ud fra skitserne. I udarbejdelsen af malerierne var jeg optaget af indbyrdes farveharmoni samt en overordnet billedeharmoni. De mange gentagelser gør det muligt for mig at afprøve forskellige farvekombinationer og forskellige materialeundersøgelser.